Familieliv
-
Er du bekymret for dit barn eller barnebarn?
-
Er der mange konflikter i familien?
-
Er det svært at sætte grænser og tilgodese alles behov?
-
Er I uenige om opdragelse og skælder I meget ud?
-
Oplever du præcis at gøre alt det, du ikke ønsker at gentage fra dine egne forældre?
-
Er det svært at tale om alvorlige emner?
”Børnene er det vigtigste”, hedder en bog af Steen Hildebrandt.
Jeg tror, mange af os er enige i det udsagn. At børnene er det største i vores liv, både som forældre og bedsteforældre.
At der følger en utrolig sårbarhed og uro med – et stort ønske om at gøre det rigtige, give det bedste og masser af kærlighed og robusthed, at barnet vil få et godt liv.
Og nogle gange viser det sig bare at være sværere end som så. At vi alligevel kommer til at gøre eller sige det, vi ikke ville. At balancen mellem familie- og arbejdsliv er svær, at parforholdet knirker, at storfamilien ikke trives. At det er svært at dække både egne og barnets behov – og alle de andre krav, der stilles til et liv i en travl dagligdag.
Få hjælp til at forstå og forandre dine egne mønstre, at håndtere din uro og angst, så det ikke går ud over dit barn, at sige til og fra både som forældre og bedsteforældre, at prioritere og styrke jeres fællesskab både som par og som familie.
Ring eller skriv, hvis du ønsker at få en tid enten individuelt eller med dit barn/din familie, eller hvis du vil høre nærmere om psykoterapi.
